2012 Mar 20: Bag Facaden – Misbrugt i værtsfamilien

Skrevet af: Christian Rask

20. marts 2012 kl. 20:00 på DR1  Flere danske unge er blevet misbrugt af deres værtsfar i forbindelse med udvekslingsophold til USA. Det afslører DR-programmet ‘Bag Facaden’.

I Bag Facaden fortæller en række unge om drømmerejser, der udviklede sig til et mareridt. Og sagerne handler ikke kun om sexovergreb. Nogle unge er havnet hos fattige amerikanske familier, der ikke havde råd til mad. Eller hos familier, der slår deres egne børn og undertrykker dem psykisk.

Den seneste og mest alvorlige af sagerne handler om placeringen af en 16-årig dreng hos en amerikansk værtsfar, der efterfølgende blev dømt for gentagne seksuelle overgreb. Sagen blev aldrig indberettet til de danske myndigheder af Interstudies, firmaet bag opholdet.

I en anden af sagerne ville organisationen STS, Student Travel Schools, kun udbetale en delvis godtgørelse til familien og en dengang ligeledes 16-årig dreng, hvis de underskrev en tavshedsklausul. Også han blev placeret hos en enlig mand og udsat for overgreb.

– Jeg er harm over, at de ville have mig til at tie stille om de overgreb, jeg blev udsat for. Folk skal høre om dem, så de ved, hvad de kan risikere, siger Nicklas i dag.

Hemmeligholdelse
Unge danskere kan vælge mellem i alt 10 godkendte udvekslingsorganisationer. De unge placeres hos en værtsfamilie – og betaler typisk 50-60.000 kr. for en samlet pakke mens staten støtter med 10.000 kr. pr. ophold. Hos kontrolmyndigheden, Styrelsen for Uddannelse og Internationalisering, SUI, ser man meget alvorligt på hemmeligholdelsen af sagerne om seksuelle overgreb.

– Vi kan selvfølgelig ikke acceptere, at man hemmeligholder så kritisable forhold, siger Mikkel Buchter, kontorchef i SUI, der nu vil indføre et skærpet tilsyn med Interstudies.

Året efter, at sagen om Nicklas blev lukket ned af STS, blev en 17-årig pige udsat for to grove seksuelle overgreb af sin værtsfar. Her havde STS benyttet samme partner i USA til at finde værtsfamilien. Den nuværende chef for STS beklager sagsforløbet:

– Det var en fejlbeslutning. Vi arbejder ikke længere sammen med den organisation i USA, der stod for anbringelserne, siger John Cedergårdh, general manager i STS.

STS er ikke blevet godkendt i år efter flere kritisable sager, hvor unge blandt andet blev sendt til områder i Sydafrika med høj kriminalitet.

Drømmerejser blev til mareridt
Unge fra hele verden søger hvert år til USA på udvekslingsophold. Det har ifølge Bag Facadens kilder ført til mangel på egnede værtsfamilier – og en utilstrækkelig screening af familierne.

Flere unge, som får problemer under opholdet, har oplevet, at de kun må have begrænset kontakt til familien hjemme. Da 17-årige Stina fik problemer, blandt andet fordi familien slog sine børn, og hun måtte fjernes med hjælp fra politiet, blev hun bedt om at underskrive en kontrakt, der begrænsede hendes kontakt til familien og til dem i USA, der hjalp hende.

– Vi blev svigtet af Interstudies, da der begyndte at opstå problemer, siger Bettina Hjortshøj, mor til Stina.

Direktør i Interstudies, Anette Sørensen, meddeler, at hun ikke ønsker at kommentere de enkelte sager i medierne.

Men Bettina Hjortshøj mener, at firmaet har et alvorligt troværdighedsproblem.

–  Den tillid og det sikkerhedsnet, vi havde betalt for – det var ikke til stede, da vi fik brug for det, siger hun.

Op mod 1000 danske unge rejser hvert år ud som udvekslingsstuderende. Af dem får i gennemsnit 50 så problematisk et ophold, at de rejser hjem før tid.

———————————————————

2003 Apr 26: Local student exchange group reprimanded

2005 Aug 02: Robert Medley convicted for sexual battery

2013 Mar 19: John E. Hamilton v. Commonwealth of Virginia

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s