Tag Archives: #Sprogrejser

2012 Mar 20: Misbrug av udvekslingsstudenter

I programmet Bag Facaden afsløres det at flere danske udvekslingsstudenter er blevet seksuelt misbrugt, men at deres sager ikke er indberettet til de danske myndigheder.

20. Mar. 2012 kl. 11:54 Opdateret 20. Mar. 2012 kl. 12:34

I aften bringer DR 1 historien om, at danske unge, der er taget til USA for at få en oplevelse for livet, kommer hjem med ar på sjælen. Det sker bl.a. fordi, der findes eksempler på unge, der misbruges seksuelt af deres værtsfamilier.

Det er programmet Bag Facaden, der kommer med afsløringerne. Værten Maria Andersen har været en tur i Go’Morgen P3 for at fortælle om historierne om nogen af de 1000 unge danskere, der hvert år tager et skoleår til udlandet.

“Nogen af de problemer, de fortæller om, er at de ender hos en værtsfamilie, der ikke har ressourcer hverken menneskeligt eller økonomisk til at have de unge. De får måske deres værtsfamilie få dage før de skal af sted, og værtsfamilien er helt uforberedt på, at de kommer. Og så har vi set eksempler på, at de unge er endt i værtsfamilier, hvor de er blevet udsat for seksuelt misbrug”, siger Maria Andersen om afsløringerne i aftenens udsendelse.

Sag endte med fængselsstraf på 55 år

En af sagerne er endt med en fængselsdom på 55 år til en amerikanske mand, der bl.a. har misbrugt en dansk dreng, der skulle have haft en god oplevelse i USA. Bag Facaden havde søgt aktindsigt i sagen herhjemme, men her var der ikke noget at hente, for sagen er aldrig blevet indberettet til de danske myndigheder. Til gengæld møder Maria Andersen den amerikanske efterforsker, der kan fortælle om de grelle eksempler.

Andre eksempler handler om også om seksuelle overgreb, og i et tilfælde er en 16-årig blev bedt om at underskrive en tavshedsklausul, før han og hans forældre kunne få penge tilbage for opholdet. Bag disse ophold står organisationen STS, der ikke længere er er godkendt af de danske myndigheder efter sager, hvor eleverne blev sendt til kriminelle områder i Sydamerika.

Maria Andersen påpeger dog at de fleste jo har et godt ophold, men når det går galt er der en tendens til at skjule sandheden for myndighederne.

—————————————————–

2011 Jun 27: John E Hamilton, deemed sexual predator